Skal du ud og købe din første campingvogn, så er der noget ekstra udstyr, som du bør overveje at købe. Det gælder bl.a. et fortelt til campingvognen. Et fortelt sættes op foran campingvognen og kommer med til at fungere som et ekstra rum. Hvorfor det er en fordel, vil vi forklare nærmere her.

Få mere plads til det hele

De fleste campingvogne er indrettet således, at der kan sove 4-6 personer. Men pladsen er selvfølgelig noget mere trang end den som du er vant til fra dit hjem. De sparsomme kvadratmeter i campingvognen skal både anvendes til at sove, spise, lave mad og gå på toilettet. Så det kan hurtigt blive trangt, hvis hele familien er med. Camping er dog meget populært blandt danskerne. I 2020 valgte mange at holde campingferie i Danmark, og salget af campingvogne gik som varmt brød. Et fortelt er designet, så det kan sættes fast på campingvognens sider og med teltpløkker i jorden. Dermed får du et stort ekstra rum, hvor du og familien kan sidde og spise, spille spil, hvis du placerer et bord midt i forteltet. Det er en særlig fordel på dage med regn og blæst. Forteltet kan også anvendes som ekstra opbevaringsrum til tøj og sko, badedyr eller forskellige campingmøbler.

Sol eller skygge – dit valg

Forteltet giver dig både beskyttelse, når vejret er dårligt, men det giver også skygge, når solen bager ned. Lad og sige, at du har været på stranden med familien eller ligget i liggestole foran din campingvogn, men pludselig trænger I til at komme ind i skyggen, så I ikke bliver solskoldede. Så er det dejligt at kunne sætte sig i forteltet og nyde en bid mad eller kolde drikke, indtil man igen er klar til at gå ud i solen. Fortelte fås i mange forskellige designs, størrelser og prisklasser, og du kan sammenligne udvalget online og finde netop det fortelt, der passer til din campingvogn.

Divi